Da der normalt vil være et gab mellem de to bjælker i udvekslingen, skal bjælkens reaktion R alene overføres af vinkelbeslagene. I en sådan forbindelse bør man vælge vinkelbeslagets godstykkelse så lille, at det får en lille stivhed og flydestyrke over for både vridning og pladepåvirkninger.
Herved sikres, at påvirkningen på en flig af beslaget bliver en forskydningskraft tæt ved hjørnet: Tænkes kraften placeret andetsteds, overskrides fx vridningsflydestyrken, beslaget giver sig, og kraften ender inde i hjørnet. De to grupper af søm eller skruer kan da beregnes uafl1ængigt af hinanden som excentrisk påvirkede grupper, hvori deres seje tværbæreevne udnyttes.
Hvis vinkelbeslaget gives stor godstykkelse og dermed stor vridningsstivhed og -styrke, vil der være risiko for udtrækning af skruerne og dermed for et fremadskridende brud (lynlåsbrud). Hvis der benyttes to tagåsankre pr. samling, er det muligt at få ligevægt ved skråtstillede kræfter i sømmene i bjælken. Herved opnås, at sømgruppen i bjælken påvirkes centralt, uden at der opstår store udtrækningskræfter i sømmene i åsen.