Stolens højdepunkt og kopfstykkets bredeste sted går så selvfølgelig ind i opbygningen. I hvilestolen af E. Mattson, har man med det samme en klar forestilling om, hvad der er den bærende funktion og hvilken som er den bårne. Understellet er spændt af sammenlimede tykkelser, hvor bredden betinger buens og soklens stabilitet.
De to tværgående sprossers placering, som er trukket lidt op fra gulvplan, danner en ramme, så man føler, at skallen hviler godt. Endvidere giver benenes buen indefter forneden stolen megen ynde, og den understreges yderlig med sidevangens tykkeste dimension, som hviler tungest midt i buen, for derefter at blive tyndere frem- og opefter.
Det er en suveræn type, og den har yderlig den fordel, fremfor andre typer liggestole, at den udleverer ikke (især ældre) menneskers bevægelser, når de sætter sig, men især når de rejser sig op. Det er en stol som i brug, men særlig i form, meget nemt kommer til at beherske rummet, hvor den bliver brugt. I sin art en meget interessant type det spinkle skråtstillede understel udtrykker megen stor kraft