🔨Tilbud tømrer Hadsten

Ulemperne og metodens begrænsning

Metodens største ulempe, som indskrænker dens anvendelighed, er det kostbare udstyr og de høje driftsudgifter for høfirekvensenergi, samt vanskeligheden at opnå ensartet opvarmning i hele limfugen. Selv om man blot opvarmer limfugen og materialet mellem elektroderne, er den en dyr varmekilde sammenlignet med damp, varmt vand eller varm luft.
Af denne grund anvendes dielektrisk opvarmning ikke til limning af store flader, f. eks. krydfinérfuger, hvor varmhærdning i presse er enklere og billigere, og heller ikke for altfor store fuger, f. eks. til skibsbygningsbrug, hvor den ellers ville være ideel. I praksis anvender man med fordel for tiden metoden for hærdning af limfuger ved fremstilling på transportbånd af lamelparket, lameltræ, værktøjsskafter m. m.
For at fremskynde hærdningen bør den størst mulige effekt sendes gennem arbejdsstykket. Størrelsen af denne effekt er blandt andet afhængigt af arbejdsstykkets masse, som skal opvarmes, resp. limfugens dimensioner. Jo større den udtagne effekt er, desto større er faren for overslag med øget frekvens mindskes faren herfor.